Seksuelle senfølger kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte uden tvivl og i langt de fleste tilfælde, belastes parforhold også væsentlig. Indlægget her vil primært handle om de seksuelle senfølger, seksuelle krænkelser og overgreb kan medføre og handler udelukkende om eftervirkningerne i forhold til en parrelation.
Læs videre “Seksuelle senfølger”Hvad er psykoterapi?
Antallet af mennesker, som søger psykoterapi for personlige problemer, er steget kraftigt de senere år. Det er blevet mindre tabu, at få professionelt hjælp til at få løst et psykisk problem. Mange søger psykoterapi for dette. Psykoterapi betyder egentlig psykologisk behandling, uden medicin. Det er en professionel samtale mellem en klient og terapeut, og er til forskel fra almindelig samtale, en samtale der bygger på videnskabelig teori om psykens normale og sygelige funktion. Psykoterapi er en interpersonel proces der har til hensigt, at skabe ændringer af følelser, bevidsthed, holdninger og adfærd. Følelser og adfærd som skaber problemer, for den person som søger terapi.
Der kan være mange årsager til at få psykoterapi. Ofte handler det om, at få hjælp til personlig udvikling eller selvrealisering eller få hjælp til eksistentielle spørgsmål i livet. Det handler om, at få bearbejdet de problemer som den enkelte står med.
At gå i terapi
At gå i terapi er ofte forbundet med ambivalens. På den ene side er der ønske om personlig vækst og udvikling og komme til bunds i problemernes omfang, og på den anden side er der ønsket om at undgå smerte, sorg og ubehag, som kan opstå i processen. For nogle , er det ubehageligt at skulle sidde med en fremmed og fortælle om sine problemer. Det kan være forbundet med dårlig erfaringer fra tidligere. At gå i terapi, om det er parterapi eller individuel terapi, vil altid være et valg om frihed og personlig udvikling. At turde gøre noget for sig selv.
Frihed fra de bekymrende tanker eller ubehagelige følelser som gør, at du netop står i den situation som du gør og den udvikling af dig selv som person. Gennem hårdt arbejde personligt, vil følelsesmæssigt og personlig udvikling kunne opnås med en god potion motivation. . Man kan ikke lave parterapi, hvor den ene ikke er motiveret for udvikling og blive klogere på forholdet. Det giver næsten sig selv, og det samme gælder ved individuel terapi. Der skal være en eller anden form for vilje og motivation, før terapien giver bedst mening. Og det skal være din egen vilje og ikke din nabo, din veninde eller din partners vilje.
Er terapi svært?
Terapi begynder med motivation og er ofte efterfulgt af ledsagende angst om mødet med følelser og forventninger til terapien og terapeuten. Dette er en helt naturlig proces. Det kan være, at man dagen forinden har uro i maven, eller sover dårligt om natten.
Terapi handler for de fleste terapeuter om, at være støttende, på en indfølende og anerkende måde med fokus på udvikling af indsigt hos klienten. Det er ikke svært at gå i terapi, men det kan være følelsesmæssigt udfordrende. Mange kan føle sig trætte efter en terapitime, fordi de bevidst og ubevidst har været på arbejde. Det skal dog ikke holde dig tilbage for at søge psykoterapi. Har man har problemer med sit parforhold, vil parterapi være hensigtsmæssigt. Har man nogen meget tunge personlige problemer, vil individuel terapi være at foretrække.
Virker psykoterapi? Generelt afhænger effekten af psykoterapi af den lidelse og de problemer, der fokuseres på, af den givne mængde psykoterapi. Ind imellem kan få timer være nok til at opnå indsigt og bedring. Andre gange kræver det flere terapitimer. I dag er der god dokumentation for, at psykoterapi er effektivt i forhold til medicinsk behandling ved en række tilstande som fx angst, lettere depression og stress.
Hvilken terapeut skal man vælge?
Hvad skal man kigge efter, hvis man vil have kontakt med en psykoterapeut? Udover uddannelsesmæssig baggrund, er det terapeuten imødekommenhed, varme, empati, engagement, fleksibilitet, professionalisme, moral og troværdihed. Det skal være en terapeut, man føler sig tryg ved og en man har lyst til at åbne sig op for.
For nogen kan der være behov for, at tale med terapeuten inden man booker en tid. Andre gange, kan første møde være der man bedømmer om den terapi metode og psykoterapeut er den rigtige. Ofte anbefales det, at man taler rammer og forventninger til terapien, så der ikke opstår misforståelser.
Hos Parliv er du altid velkommen, til at ringe først og tale med mig. Du er også velkommen til, at skrive en mail og høre om jeg kan hjælpe dig, med dit problem.