Når “vi-fortællingerne” i parforholdet ikke stemmer overens…Del 1.

parterapi

Denne artikel, del 1, handler om en af grundprincipperne i parforholdet. Nemlig den måde vi taler om og med hinanden og konflikternes betydning. Artiklen tager udgangspunkt i psykolog Panattonis forskningsprojekt om parforhold og psykolog Hanne Hostrups teori om parforholdet.

En fortælling

Når man ser på parforholdet som en institution af to individer, må man også se på parforholdets “vi-fortællinger”. Vi-fortællingerne er parforholdets måde, at beskrive deres fælles oplevelser og erfaringer. Det er måden vi taler om forholdet, ude fra egen oplevelse. Det er to menneskers nye identiteter i et forhold.

Vi-fortællinger om parforholdet er historier, som er udformet i fællesskab for at skabe en ny identitet, parforholdet.

Identiteten, hvor man ikke længere er 100% kun sig selv, men deler sin hverdag med en anden. Vi-fortællingerne beskriver handlinger og fælles erfaringer, nogen som skal huskes og andre som kan forbliver ubemærket.

Vi-konstellationens sundhed.

Et pars fortælling og valg af ordsprog, siger meget om forholdets fysiske og psykiske velbefindende. Vi-konstellationens sundhed. Ordvalget i fortællingerne som; vi – os – vores, siger noget om, hvordan institutionen, parforholdet, er integreret i den enkelte. Er det mine børn eller er det vores børn? Er det mit hus eller vores hjem? Er det min sofa eller vores sofa? Er det min ferie eller vores ferie? Er det mine penge eller vores fælles økonomi? Sprogets betydning og ordklang i fortællingerne, giver en oplysning om, hvor i forholdet den enkelte befinder sig.

Parforholdets sundhed er ikke umiddelbart målbart som på et regnestykke, men alligevel kan forholdets stabilitet forudsiges ved hjælp af en ganske simpel formel:

hyppigheden af delte fortællinger minus hyppigheden af skænderier

eller som hyppigheden af elskov minus hyppigheden af skænderier

Resultatet skal helst ikke være et negativt tal! Forholdets sundhed afspejler den enkeltes overskud, til at ikke kun tænke på sig selv, men at tænke på sin partner.

Et narrativ

I parterapi, kan den individuelle fortælling om parforholdet være nyttig. Hver af partnerne tror, at deres opfattelse af forholdet bygger på en fælles forståelse af, hvordan man opfatter sit forhold. Fortællingerne kan være ens, men med en vis forskellighed. Og det skal der være plads til. Der hvor forskellighederne bliver problematisk for forholdet, er når forskellighederne vækker problemer i den enkeltes værdier og holdninger. Den enkeltes værdier og holdninger bliver et narrativ som følger.

Der hvor forskellighederne også bliver problematisk, er når den ene fastholder sit narrativ og ikke ønsker, at se på perspektivet af forholdet i en højere dimension. Fortællingerne om sig selv og ikke mindst om os, bliver så faste at man glemmer hvor det var, forholdet i sin tid begyndte. Med andre ord, man fastholder sig narrativ om, at det er den anden som fejler.

At glemme eller ikke længere tildele opmærksomhed på forholdet eller de fælles fortællingerne, er der sådan set ikke noget galt med, men hvor godt kender du i virkeligheden din partner?

Hvordan opfatter man , hvad utroskab er eller hvor grænsen går i flirt? Når vi-fortællingerne ikke stemmer overens skyldes det ofte, at vi glemmer at dele vores fortællinger med hinanden. Man glemmer eller giver det ikke opmærksomhed længere, hvad der i sin tid var det som var uundværligt eller det vigtigste i verden at dele. Derfor kan der med tiden i et forhold, opstår tvivl om hvorvidt man stadig opfatter, feks. fælles oprydning eller helt basalt, hvad utroskab og flirt er. Er utroskab at dele sine inderste bekymringer med en veninde og ikke med sin partner, er porno utroskab og er det tilladt at flirte på jobbet en kedelig onsdag eftermiddag?

Projektioner

Kommer du til at projicere dine egne ønsker om, hvordan din partner skal være, over på din partner og kommer du til at være mere over i din partner end dig selv? Når parforholdet glemmer eller ikke længere tildeler fortællingerne opmærksomhed, og ovenstående sker – så kan det give relationsproblemer.

Projektioner bliver en hårdknude som er svær at løsne. Jeg forventer, du er sådan her for det er du i min fantasi. Men fantasi og virkelighed er ikke det samme. Vi ønsker ofte, at vores partner er noget andet. De er vores modpol. Vores skyggeside. Det som irriterer er også det, jeg selv ønsker at være. Feks. den stille partner som afskyr og samtidig, måske ubevidst, tiltrækkes af sin partners ligefremhed og åbenhed.

Ifølge klinisk psykolog og forsker Panattoni er vi-fortællingerne et afsæt om narrativ identitet og relevant for parforholdet. De narrativer som bliver fortalt berører “det specifikke, det personlige og det kontekstuelle”. De hjælper parforholdet til at forstå. Det er parforholdets os.

At se på parforholdet ude fra det specifikke, det personlige og det kontekstuelle

Når vi-fortællingerne ikke stemmer overens og der er afvigelser, kan det være nyttigt at lytte til sin partners beskrivelse af, hvordan den anden oplever forholdet, for at give en dybere indsigt i de mekanismer som skaber problemer. Vi-fortællingerne som har afvigelser, kan signalerer at forholdet kun sporadisk deler oplevelser og fortællinger med hinanden. At dele vores historier med hinanden øger mulighederne for at knytte sig tættere til hinanden og opnå tryghed. Det øger muligheden for et forhold uden tvivl og manglende tillid, men det giver ikke et ikke-konfliktfyldt parforhold.

Konflikter er til for konstellationens sundhed.

Konflikter i parforholdet skal ikke ses negativt og som et parforhold på en glidebane. Konflikter i parforholdet kan også være sunde og oplysende for begge partnere. Det er en vigtig meningsudveksling, hvor vi bliver specifikke på vores ønsker. Det er okay at være uenig, men der hvor forholdet holder i konflikterne er, når vi kan være specifikke og tale ud fra egen personlige værdier, når det bliver set i en kontekst. Altså at man formå at blive gode venner igen, ved at erkende de forskelle der er mellem hinanden.

Konflikter er ikke helt uundgåelige i parforhold, men der hvor konflikterne bliver et gentagne mønster, er der hvor du ikke længere tildeler det opmærksomhed. Hvor du er ligeglad. Bag konflikterne gemmer sig et grundlæggende ønske om nærhed og tryghed og frygten for at miste. Bag konflikterne ligger et mønster som ikke har fået nok opmærksomhed.

Når konflikterne bliver gentagne og uden opmærksomhed, begynder beskyldningerne og bebrejdelserne mod den anden, for at beskytte sit sårbare selv. Følelserne skaber angst og det specifikke ønske om en ændring bliver uspecifik og det personlige angreb tager til. Konteksten af hele konflikten bliver uklar, fordi de personlig angreb tager til.

Konflikterne er til for at vi skal blive mere opmærksomme og bedre til at passe på hinanden. De er vigtige set i lyset af, at et forhold er to individer i en kontekst og vi er ikke ens. Vores mentale grænse er og bør være forskellig.

Mange parforhold har det som om den mentale grænse mellem dem ikke findes eller som om grænsen mellem dem er mere eller mindre uigennemtrængelig. Det paradoksale er, at mange par er, i følge psykolog Hanne Hostrup, “for tætte”.

Det tætte forhold betyder, at de forveksler grænseløs tæthed med intimitet og da intimitet ofte er en udveksling af gensidig fortrolighed, historiefortælling, og indføling mellem to forskellige personer, sker der ingen udveksling mellem dem. De opfører sig som om der ingen grænse er, og hvis forskelligheden mellem dem bliver tydelig, reageres der med uro, angst, nedstemthed og vrede. Konsekvensen bliver, at de forøger at ændre hinanden, fordi der ikke er opmærksomhed nok på konfliktens kontekst.

Seksuelle senfølger

Seksuelle senfølger

Seksuelle senfølger kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte uden tvivl og i langt de fleste tilfælde, belastes parforhold også væsentlig. Indlægget her vil primært handle om de seksuelle senfølger, seksuelle krænkelser og overgreb kan medføre og handler udelukkende om eftervirkningerne i forhold til en parrelation.

Læs videre “Seksuelle senfølger”

Hvad er psykoterapi?

Hvad er psykoterapi?

Antallet af mennesker, som søger psykoterapi for personlige problemer, er steget kraftigt de senere år. Det er blevet mindre tabu, at få professionelt hjælp til at få løst et psykisk problem. Mange søger psykoterapi for dette. Psykoterapi betyder egentlig psykologisk behandling, uden medicin. Det er en professionel samtale mellem en klient og terapeut, og er til forskel fra almindelig samtale, en samtale der bygger på videnskabelig teori om psykens normale og sygelige funktion. Psykoterapi er en interpersonel proces der har til hensigt, at skabe ændringer af følelser, bevidsthed, holdninger og adfærd. Følelser og adfærd som skaber problemer, for den person som søger terapi.

Der kan være mange årsager til at få psykoterapi. Ofte handler det om, at få hjælp til personlig udvikling eller selvrealisering eller få hjælp til eksistentielle spørgsmål i livet. Det handler om, at få bearbejdet de problemer som den enkelte står med.

At gå i terapi

At gå i terapi er ofte forbundet med ambivalens. På den ene side er der ønske om personlig vækst og udvikling og komme til bunds i problemernes omfang, og på den anden side er der ønsket om at undgå smerte, sorg og ubehag, som kan opstå i processen. For nogle , er det ubehageligt at skulle sidde med en fremmed og fortælle om sine problemer. Det kan være forbundet med dårlig erfaringer fra tidligere. At gå i terapi, om det er parterapi eller individuel terapi, vil altid være et valg om frihed og personlig udvikling. At turde gøre noget for sig selv.

Frihed fra de bekymrende tanker eller ubehagelige følelser som gør, at du netop står i den situation som du gør og den udvikling af dig selv som person. Gennem hårdt arbejde personligt, vil følelsesmæssigt og personlig udvikling kunne opnås med en god potion motivation. . Man kan ikke lave parterapi, hvor den ene ikke er motiveret for udvikling og blive klogere på forholdet. Det giver næsten sig selv, og det samme gælder ved individuel terapi. Der skal være en eller anden form for vilje og motivation, før terapien giver bedst mening. Og det skal være din egen vilje og ikke din nabo, din veninde eller din partners vilje.

Er terapi svært?

Terapi begynder med motivation og er ofte efterfulgt af ledsagende angst om mødet med følelser og forventninger til terapien og terapeuten. Dette er en helt naturlig proces. Det kan være, at man dagen forinden har uro i maven, eller sover dårligt om natten.

Terapi handler for de fleste terapeuter om, at være støttende, på en indfølende og anerkende måde med fokus på udvikling af indsigt hos klienten. Det er ikke svært at gå i terapi, men det kan være følelsesmæssigt udfordrende. Mange kan føle sig trætte efter en terapitime, fordi de bevidst og ubevidst har været på arbejde. Det skal dog ikke holde dig tilbage for at søge psykoterapi. Har man har problemer med sit parforhold, vil parterapi være hensigtsmæssigt. Har man nogen meget tunge personlige problemer, vil individuel terapi være at foretrække.

Virker psykoterapi? Generelt afhænger effekten af psykoterapi af den lidelse og de problemer, der fokuseres på, af den givne mængde psykoterapi. Ind imellem kan få timer være nok til at opnå indsigt og bedring. Andre gange kræver det flere terapitimer. I dag er der god dokumentation for, at psykoterapi er effektivt i forhold til medicinsk behandling ved en række tilstande som fx angst, lettere depression og stress.

Hvilken terapeut skal man vælge?

Hvad skal man kigge efter, hvis man vil have kontakt med en psykoterapeut? Udover uddannelsesmæssig baggrund, er det terapeuten imødekommenhed, varme, empati, engagement, fleksibilitet, professionalisme, moral og troværdihed. Det skal være en terapeut, man føler sig tryg ved og en man har lyst til at åbne sig op for.

For nogen kan der være behov for, at tale med terapeuten inden man booker en tid. Andre gange, kan første møde være der man bedømmer om den terapi metode og psykoterapeut er den rigtige. Ofte anbefales det, at man taler rammer og forventninger til terapien, så der ikke opstår misforståelser.

Hos Parliv er du altid velkommen, til at ringe først og tale med mig. Du er også velkommen til, at skrive en mail og høre om jeg kan hjælpe dig, med dit problem.

Seksuel begær

Seksuel begær

Seksuel begær er lidenskaben fra lidenskaben. Selvom det nemt kan antændes i et nyt forhold eller et forbudt møde, kan det lige så hurtigt slukkes. Angst, uvenskab, afsky, dårlige erindringer eller skræmmende flashbacks kan stoppe det. Selv noget så målrettet som en dør der åbnes eller barnegråd, kan modvirke det seksuelle begær. Alligevel kan seksuel begær føles kraftfuldt intens, livlig, energifyldt og livsbekræftende, når man er vild med et billed eller en duft eller en fantasi eller en person. Det kan bringe varme og liv i alle lemmer.

Interessen for og bekymring for fraværende eller mindre seksuel begær og lyst har måske aldrig været større. Historisk set har seksuel begær sjældent været set fra en neutral eller uinteresseret holdning. Seksuelle problemer har været (og til tider forsat) centreret om rejsnings- og orgasmeproblemer. Lyst, begær og funktion er i den seneste tid blevet et fokus på bekymringer om seksuel sundhed. Den seksuelle lyst blevet af største vigtighed.

Lysten

Et aktivt og tilfredsstillende seksualliv betragtes i vid udstrækning ikke kun som ønskelig, men som et tegn på følelsesmæssigt og fysisk sundhed. Seksuel begær rummer både fysiske og psykiske aspekter, og selvom fysisk sundhed er kan være en udfordring, betyder det ikke at, der ikke er seksuel begær. Eller lyst. Lyst og begær er eksistentielle livsvilkår.

Efterspørgselen på lyst, livslyst og sexlyst er mere end nogensinde. På en eller anden måde, er det blevet sværere at mærke lysten, eller acceptere den mindre lyst. Der kan være mange årsager til jagten på lysten. Stress, parforholdsproblemer, sygdom, økonomiske problemer, høje forventninger eller fejlagtig forestillinger kan alle have en medårsag til mindre lyst. Måske er der sket noget i en seksuel relation, som er svært at komme sig over.

Samtidig med jagten på hvad seksuel lyst er, er tilgængeligheden af medicinsk behandling, ophidsende cremer og geler, vibratorer og massagdeolier en faktor at forholde sig til. Hjælpemidlerne giver hyppige påmindelser om, at sex kan og bør være en del af livet.

For den seksuelle uinteresserede person, kan ovenstående, få dem til at føle sig mangelfuld, utilfreds eller dysfunktionel i dette univers. Presset for at overholde, hvad der måske er normer kan føre til, at en voksende gruppe af kvinder og mænd tror på, at de ikke længere oplever seksuel lyst. At der er noget galt med dem og deres seksuelle forhold, snarere end med deres forventninger eller psykiske tilstand.

Lyst og begær

Seksuel lyst og begær, kan være en sund, men svær situation at guide sig af . Lidenskaben og glæde i livet kan føles uoverkommelig. Det kan skyldes, at vi lever i en tid, hvor alting går hurtigt og bedømmes ud fra et “swipe”, at vi glemmer, hvad der opleves lystbetonet og glædesfyldt.

Er det så simpelt at opnå seksuel lyst og begær? Ikke umiddelbart ville man måske antage. Ingenting er nemt, men man kan vælge bevidst at arbejde og lade sig guide. Kvinder såvel som mænd, må stå ved sin lyst. Er lysten videofilm, ligge nøgen ect ect eller danse så handler det om, at turde stå ved det.

Intimitet og seksuel lyst og begær opleves helt naturligt forskelligt hver gang. Mange har forventninger om, at at intimitet og seksuel lyst er det samme, det er bare ikke altid tilfældet. Acceptere det. Lad dig inspirere gang for gang. Vores kroppe er ikke altid den samme hver dag. Ligesom kroppen er vores psyke ikke den samme.

Skal sex planlægges?

Det må du helt selv bestemme. For nogen par fungere dette bedst, for andre ikke. Det kan være nødvendigt i en periode, og det kan være en måde at slappe af på. Men det kan være godt, at tænke på at seksuel lyst er individuel. Tænk over hvad forspil betyder for dig. Hvilken funktion har forspil for dig og for jer som par?

Står du eller I med lystproblemer kan par-og sexterapi kan være med til, at afhjælpe denne problematik. Gennem sexterapi kan I få lagt ord og følelser på, hvordan jeres forhold måske lider.