Terapi for par med seksuelle udfordringer.

Ved du hvad sexterapi er? Bliver du utilpas ved at tænke på sexterapi, ja så er du ikke ene om det. Mange har forestillinger om , hvad sexterapi er og hvad der foregår bag de lukkede terapidøre.

Sexterapi er egentlig et gammelt psykoterapeutisk princip, dog mest anerkendt tilbage i 1960-70 érne ved sexforskerne William Masters og Virginia Johnson. Dengang kom folk ind fra hele USA i deres klinik og havde terapisessioner over en 14. dages tid, med konsultationer hveranden dag. Det var dengang en blanding af parsamtale, enkeltvis samtale og sensualitetstræning. I dag mest kendt som klassisk sexterapi.

I dag er sexterapi lidt anderledes. Sexterapi er psykoterapi med en terapeut, som har en bred viden om kroppen og seksualitet. De terapeuter som tilbyder sexterapi, har en sexologisk videnskabelig uddannelse, en sundhedsfaglig grunduddannelse og en psykoterapeutisk uddannelse.

Sexterapi kan være rådgivnings basseret eller direkte psykoterapi designet til at tackle seksuelle vanskeligheder for enkeltpersoner eller par. For mange som søger sexterapi, giver det en sikker, struktureret måde at tackle en række seksuelle vanskeligheder på, ved at tale med en erfaren terapeut eller rådgiver med sexologisk uddannelse.

Det kan være svært at tale om sex, og selv par der har været sammen i lang tid, kan have brug for at arbejde på deres kommunikationsevner og pleje deres forhold med hjælp fra en rådgiver eller psykoterapeut. Sexterapi er ikke kun for par, men det bør undgås at komme alene, hvis det seksuelle problem har en sammenhæng med et destruktiv mønster eller højkonfliktfyldt parforhold.

Hvordan foregår det?

Det er selvfølgelig klart, at for at få noget ud af sexterapi, skal begge partner være motiveret og interesseret i processen. I terapirummet er det vigtig, at parret føler sig tryg ved sin terapeut, men også tryg ved at sidde der sammen med sin partner og tale åbent om sex og seksuelle vanskeligheder eller andre parproblemer. Derfor bruges der tid på at finde de ord og sætninger, som parret føler sig tilpasse med at bruge. At tale om sex kan, for mange, være svært og føles akavet idet nogen ikke er vant til denne form for samtale.

Ved sexterapi arbejdes der udefra et bio-psyko-social grundlag. Det betyder, at ud over at have fokus på selve problemet eller den konflikt der er mellem et par, ses der også på biologiske markører. Hvis der er grundlag for det, kan man opleve at blive henvist til egen læge mhp. undersøgelse eller blodprøver. Det er her vigtig, at pointere at i sexterapi, er der ingen “hands-on” procedure. Det er ren samtaleterapi.

Man kan have sine helt egne grunde til at søge sexterapi. Nogen søger sexterapi, fordi de ønsker at opbygge nye og andre kommunikationsevner til at tale sammen om sex og intimitet. Andre søger sexterapi pga. tidligere oplevet seksuelle overgreb og har behov for at processerer hændelsen.

Affektfokuseret par-og sexterapi

Hos Parliv anvendes affektfokuseret metode ved sexterapi, som er en kombination af psykoterapi (psykologi) og sexologi. I et affektfokuseret terapifelt arbejdes der med følelser, der kan opstå hos den enkelte, som skaber forhindringer i en relation.

At arbejde med følelser i en “her og nu” situation, giver et større overblik over, hvad det er der sker i et parforholdet. Konfliktfyldte følelser kan være en hindring i processen omkring det, at løse et problem. De kan være medårsag til forsvarsmekanismer, som er det, der f.eks. er jeres “triggerpunkt”.

Sexterapi er ikke farligt, men skal mere betragtes som en hjælp videre frem i forholdet. Konfliktfyldte følelse, knas i parforholdet kan ofte have skyld i manglende sexlyst eller orgasmeproblemer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *