Parterapi, den største gave

Parterapi kan være den største gave, du kan give dit parforhold. For mange par kan det være svært at få parforholdet til at fungere midt i en fortravlet hverdag med planlægning, karriere og andre forpligtelser, som kan tage tiden for jeres relationsopbygning som par. Gennem affektfokuseret terapi kan der blive mulighed for at skabe forandring i jeres forhold, der på sigt kan hjælpe jer individuelt og i en relation.

Tøv ikke for længe med parterapi. Parterapi kan forebygge, at jeres forhold udvikler sig i en destruktiv retning, hvor I som par har behov for hjælp gennem fokuseret forløb. Det kan være nødvendigt på grund af akut krise som utroskab eller vanskeligheder ved at forstå hinandens forskelligheder.

Parterapi kan også omhandle konkrete overvejelser om, at gå fra hinanden, hvor terapi kan være en mulighed for, at forblive sammen eller ønske om  hjælp til en afklaringsporces. I parterapi arbejder vi gennem et affektfokuseret forløb med, at få etableret et trygt rum mellem jer og forstå jeres forskelligheder. I affektfokuseret terapi vil I få talt om de frustrationer, I har i forhold til hinanden og få mulighed for at udfolde de ønsker, I har for jeres forhold. Vi arbejder fokuseret med, at få ændret destruktive mønstre, således at nye veje og nye mere hensigtsmæssige måder, at leve sammen på, etableres.

Parterapi kan også være et ønske og vilje om forandring i jeres forhold. Forandring i parforholdet kan fx være et ønske om, at forebygge problemer eller tage hånd om de udfordringer der opstår med ændrede livs omstændigheder, fx jobafskedigelse, depression, angst, børn, stress, økonomiske problemer, arbejdsløshed, sygdom, uoverensstemmelse om prioriteringer i livet, men også forudsigelige og uundgåelige ting som aldring, pension og fysiske forandringer, som kan påvirke parforholdet.

Parterapi kan handle om:

  • Konflikter og skænderier
  • Skabe klarhed over, hvordan I får det bedre i jeres relationen.
  • Seksuelle udfordringer eller manglende lyst hos den ene part
  • Jalousi og andre seksuelle problemer
  • Manglende anerkendelse og bekymringer
  • Manglende lyst til intimitet og berøring
  • Angst og depression
  • Stress, sorg og traume
  • Familiemæssige årsager