Hvilken psykoterapeutisk metode?

Er du interesseret i at vide, hvilken psykoterapeutisk metode jeg anvender i samtalerne, kan du læse mere om det her. Vigtigst er dog i vores møde, at du føler dig tryg og har tillid til, at jeg kan hjælpe dig med de udfordringer du står med i livet. Uanset psykoterapeutisk metode, er fokus på dig og det der er svært for dig eller jer.

Den bagvedliggende metodiske grundlag for mit arbejde er ISTDP, intensiv dynamisk korttidsterapi, samt affektfokuseret parterapi. Læs evt. mere om metoden her. https://istdp-danmark.dk/om-istdp/

ISTDP, Intensiv korttidsdynamisk psykoterapi, er samtaleterapi, som er udviklet på et empirisk grundlag og videnskabeligt dokumenteret, designet til at skabe positive forandringer i en klients liv. Det sker ved igen og igen at skabe fornyet fokus på dine indre, (u)bevidste følelser.

Effektstudier viser, at der evidens for at ISTDP som metode, er effektiv i forhold til at behandle en meget bred vifte af psykologiske og psykosomatiske problemer på en langtidsholdbar og omkostningseffektiv måde. Metoden er nænsom og empirisk og er blandt andet godkendt gennem National Klinisk Retningslinje for Non-farmakologisk behandling af unipolar depression. Ifølge Sundhedsstyrelsen er ISTDP lige så effektiv i behandling af depression som kognitiv terapi og medicinsk behandling.

Metodisk er den udviklet således, at klienten vil opleve dybe og varige ændringer i områder med både symptomatisk og interpersonelle forstyrrelser. Kernen ved ISTDP, er at udforske dine vanskeligheder, opbygge din evne til at tolerere og integrere tidligere forsvar mod ubevidste følelser.

Hvad er forsvar?

I terapi vil man ofte høre ordet “forsvar/ forsvarsmekanismer”. Forsvarsmekanismer er en måde, hvorpå man undgår at mærke sig selv, og har en sammenhæng med dit jeg og dit jeg´s funktioner. Hvad er jeg bevidst om og hvad er jeg ubevidst om. Forsvar kan ikke forstås alene, det er selve funktionen af forsvarsmekanismerne som er interessant. Det er jegets funktioner for at udholde svære (u)bevidste følelser. Følelser som opstår i forskellige situationer som giver en indre oplevelse af angst. Det er dit jeg , der mærker en angst og derfor mobiliserer kræfter til forsvar. Man skal forstå forsvaret funktion i en sammenhæng med den intrapsykiske konflikt, man oplever. Forsvar er i bund og grund en funktion du gør, for at undgå at mærke og blive bevidst om dig selv.

Affektfokuseret parterapi, er en parterapeutisk tilgang som er særlig velegnet til parterapi. Gennem et affektfokuseret samtaleterapi, vil fokus også her være på de følelser der opstår i terapien. Allerede fra den første terapisamtale, vil vi sammen arbejde intensivt og fokuseret på at klarlægge de udfordringer I oplever, samt styrke jeres fælles engagement og investering i den terapeutiske proces. Fokus vil være på relationsarbejdet – jeres “vi”- .

Teoretisk har ISTDP/affektfokuseret parterapi sine rødder i Sigmund Freuds psykoanalyse og John Bowlbys tilknytningsteori. At terapiformen er dynamisk betyder, at der arbejdes med klientens ubevidste følelser og måden følelser relateret til tilknytning kommer i spil i overføringen.

Selve ISTDP metoden blev udviklet af Habib Davanloo, MD, mellem 1970’erne og begyndelsen af ​​2000’erne og er en oplevelsesmæssig, følelsesfokuseret og psykoanalytisk orienteret psykoterapi baseret på Sigmunds Freuds anden teori om angst. Metoden er kendt for sin hurtige udfordring for klientens forsvar, intenst følelsesmæssige øjeblikke, og brugen af ​​specifikke teknikker til at forfølge væsentlige behandlingsmål.

Er metoden egnet ved individuel terapi?

Det korte svar er JA.

At have psykiske problemer er en følge af, at man ubevidst undgår sine følelser og impulser, som er knyttet til smertefulde oplevelser i fortiden. Undgåelse af disse følelser skaber en uhensigtsmæssig, ofte selvdestruktiv mønster eller gentagelsesadfærd i den enkeltes liv. I den psykoterapeutiske samtale arbejder vi sammen om at afdække dine gentagelsesadfærd, få indsigt i dig og forstå din adfærds sammenhæng med din fortid. Endvidere arbejder vi tæt sammen for at hjælpe dig med at få indsigt i dit gentagelsesadfærd og de symptomer som fastholder dig, og i stedet hjælpe dig med at blive bevidst om din adfærd og opleve de underliggende konfliktfyldte følelser.

Formålet med samtaleterapi er, at du skal blive fri for symptomer som fastholder dig, dine gentagelsesmønstre og mærke dine følelser og kunne handle ud fra dem, som et indre kompas.

Hvis man skjuler sine følelser for sig selv og for andre, ubevidst, så risikere man at komme i konflikt med sig selv og sine følelser. Man kan blive usikker på sig selv og på andre, hvilket kan føre til forvirring, rastløshed, angst, depression og selvkritik. Disse oplevelser af selvet, kan give store konsekvenser på længere sigt.

Gennem arbejdet med din selvudvikling, ved brug af intensiv dynamisk korttidsterapi,  vil det give dig fornyet indsigt, klarhed, energi, nærvær og mening. Der vil være fokus på dine følelser, oplevet angst og dine forsvar.