Stress er ikke en sygdom, men en tilstand af anspændthed og ulyst. Det er en tilstand, man befinder sig i, når ens krav overstiger ens egen evne. Det betyder grundlæggende, at det er et særligt forhold mellem dig som person og dine omgivelserne, som opfattes belastende eller som overstiger dine ressourcer og truer dit velbefindende. Stress er en fysiologisk ændring i kroppen forårsaget af påvirkning af psykisk, fysisk, kemisk eller biologisk art*. Graden af din oplevede stress afhænger af, i hvor høj grad påvirkningerne opleves som en belastning for dig. Graden af belastninger kan opleves forskelligt fra individ til individ.
Det er ikke meningen at stress skal være farligt, det er en del af vores overlevelse. Det er en naturlig reaktion i kroppen, der tidligere har hjulpet mennesket med at overleve farlige situationer. Det udløser kroppens “kamp-eller-flugt” respons, der øger adrenalin og forbereder os på at håndtere truende situationer. Det skærper vores sanser i en periode.
Stress kan være gavnligt i korte perioder, men kronisk eller langvarig stress kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser.
Der er forskel på travlhed og stress selvom de to er relaterede. Travlhed henviser til en tilstand af at have mange opgaver, forpligtelser og aktiviteter, der skal udføres inden for en given tidsramme. Det kan føre til en følelse af at være optaget eller have en fyldt tidsplan, men det behøver ikke nødvendigvis at være skadeligt for helbredet.
Da travlhed henviser til en hektisk aktivitet og mange opgaver, er stress en negativ reaktion på denne travhed, hvor kroppen og sindet kan opleve fysisk og følelsesmæssig ubehag. Travlhed er en situation, hvor der er mange ting at gøre, og kan opstå på arbejdet, i skolen, i hjemmet eller i enhver situation, hvor der er en stor mængde opgaver, der kræver opmærksomhed og tid. Stress er den negative reaktion på denne overvældende travlhed, der kan føre til en række sundhedsmæssige problemer.
Hvor travlhed handler om en flydt tidsplan sammenlignes den ofte i folkemunde som stress. Det bliver lidt misvisende. Personer ramt af stress, vil sjældent sige det højt, da en af de mange reaktioner på stress, er tilbagetrækning og isolation.
Kortvarig og langvarig/kronisk stress
Der er forskel på kortvarig og langvarig stress. Den kortvarige stress er primært en akut stresssituation, hvor kroppen og psyken reagere. Det er en naturlig reaktion på udfordrende eller presseerende situationer. Det er ofte midlertidigt og forsvinder, når den udløsende faktor er fjernet. Det er ofte kun timer eller dage, hvor vores sanser er skærpede og gør os i stand til at handle hurtigt. Det kan f.eks. være at vi skal nå en bus eller læser til eksamen. I situationen kan det føles stærkt ubehageligt, og man kan have en tendens til koldsved og være mere irritabel, men utilpasheden aftager når udfordringen er overstået og kroppen kan igen slappe af. Det er naturligt og ufarligt. Kaldes også den akut stress.
Langvarig stress opstår når begivenheder belaster os og ikke forsvinder, men forsætter med at være tilstede. Langvarig stress er en vedvarende stressreaktion, der varer i uger, måneder eller endda år. Det kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, da kroppen konstant udsættes for stresshormoner, hvilket kan føre til en række fysiske og mentale sundhedsproblemer. Langvarig stress være arbejdsrelateret eller relationsrelateret eller en kombination af begge. Det er individuel hvem der oplever at få stress. Der er således ikke en samlet betegnelse for hvem der rammes af stress og det er uanset hvor robust man oplever sig selv. Langvarig stress benævnes også som kronisk stress.
Langvarig eller kronisk stress er helbredsmæssigt usundt. Begge former for stress kan påvirke en persons trivsel, men deres varighed og virkning adskiller sig markant.
Stress opstår når kroppen ikke får lov til at slappe af og restituere sig. Kroppen vil prøve at alarmere os og mange kan opleve at de bliver mere modtagelig for sygdom og virus.
Stresssymptomer
Stress er en tilstand, når belastninger over tid overskygger evnen til at finde ro. Det er en belastning på krop og sind. Stressreaktion og stresssymptomer hos den enkelte kan variere, nogle har få symptomer, andre adskillige. De forskellige symptomer skal altid ses i forhold til ens livssituation og det som er væsentlig, er hvad er anderledes end normalt.
| Fysiske | Psykiske | Adfærdsmæssige |
| Hovedpine | Ulyst | Søvnløshed |
| Hjertebanken | Træthed | Hyperventilation |
| Rysten på hænder | Indre uro | Manglende overblik |
| Svimmelhed | Hukommelsesbesvær | Indesluttethed |
| Trykken for brystet | Rastløshed | Vrede |
| Mavesmerter | Irritabilitet | Aggressivitet |
| Hyppig vandladning | Lav selvfølelse | Nedsat præstationsevne |
| Diarré | Angst | Ubeslutsomhed |
| Smerter | Nedsat humoristisk sans | Trøstespisning |
| Sexologiske problemer | Udmattelse | Ændrede kostvaner |
| Hyppige infektioner | Depression | Sygefravær |
Mange kan opleve ved vedvarende stress, at have fordøjelsesproblemer. Derfor klager mange over smerter i maven og vekslende afføring. Lysten og evnen til sex svinder og mange oplever at vågne tidligt på morgenen og kan ikke falde i søvn igen. Den forstyrrede nattesøvn eller manglen på samme, er yderligere en stressfaktor eller kan forstærke den i forvejen begyndende langvarige stress.
Ved længerevarende stress ses ofte, at den enkelte bliver mere irritabel og udmattet og en del oplever hukommelsesbesvær eller koncentrationsproblemer. Ting som før var et ja, bliver nu uoverskueligt, og et nej bliver umuligt at sige. Det kan også være, at man er begyndt at isolere sig, og bliver mere fåmælt og indesluttet.
Det er ikke altid den stressede selv, der opdager at være stresset. Det er ofte omgivelserne der gør den enkelte opmærksom på en adfærdsmæssig forandring.
Egenomsorg
Hvad kan du lide? Hvilket space, et sted har du derhjemme som er udelukkende dit? Kan du komme hjem og tillade dig selv, at sætte dig på en stol og slappe af?
Egenomsorg spiller en vigtig rolle i at håndtere og reducere stress. Egenomsorg er afgørende for at opretholde ens mentale og fysiske velbefindende under periode med stress.
Et nej til andre er et ja til dig selv. At sige nej til andre, når du har brug for at beskytte din egen tid, energi og velvære, er en måde at prioritere dig selv og din egen selvomsorg på.
Det hjælper dig med at undgå overbelastning og stress, hvilket i sidste ende gavner både din fysiske og mentale sundhed. Så husk, at det er okay at sige nej, når det er nødvendigt for at tage vare på dig selv.
Hvis du oplever stress, er der flere skridt, du selv kan gøre for at håndtere det.
- Identificer årsagerne: Prøv at identificere, hvad der udløser din stress, så du kan tackle de specifikke udfordringer.
- Prioriter opgaver: Lav en liste over opgaver og prioriter dem. Fokusér på de vigtigste opgaver først og bryd dem ned i mindre, håndterbare dele. Få evt. en til at hjælpe dig.
- Øv afspændingsteknikker: Prøv metoder som dyb vejrtrækning, meditation eller yoga for at reducere stressniveauet.
- Kost: Spis en sund og afbalanceret kost, der inkludere frugt, grøntsager og fuldkorn, og undgå overdreven forbrug af koffein og sukker.
- Motion: Regelmæssig motion kan hjælpe med at frigive stress og forbedre dit velbefindende. En gå-tur dagligt kan være nok i starten.
- Søvn: Sørg for at få tilstrækkelig søvn, da søvnproblemer kan forværre stress.
- Tid til dig selv!: Tag tid til at gøre ting, du nyder, for at lindre stress.
- Fasthold grænser: Lær at sige nej, når du har brug for at beskytte din tid og energi.
- Sociale forbindelser: Tal med venner, familien, dine kollegaer eller din leder, og del dine følelser og bekymringer med dem.
- Få professionel hjælp: Hvis din stress er overvældende, kan det være gavnligt at søge hjælpe fra en terapeut. Book en samtale så vi sammen kan se, hvordan vi kan hjælpe dig.
Stress er normalt, men det er vigtigt at tage handling for at håndtere det og undgå, at det bliver kronisk og giver varige sundhedsmæssige problemer.
Har du brug for hjælp? Ring eller skriv for at høre mere om en stress-forsamtale.